Hjemmelavet burger med peberods sennep og tomat dressing

Hjemmelavet burger med sennep

Hvem elsker ikke en god burger? Måske du er til den nemme løsning – den fra den gyldne måge! Men intet slår en hjemmelavet burger. Man skal bare husje at bruger gode råvarer og tager sig den tid det tager, så får man et resultat der slår alt andet med længder.

Denne opskrift er min yndlings opskrift på hjemmelavet burger, og jeg prøver til stadighed at forfine og gøre den endnu bedre.

Opskriften er til 2 burgere:

Det skal du bruger til din hjemmelavet burger:

Ca. 600 gram hakket oksekød 14-18 % fed. (eller endnu bedre hak selv dig oksekød, køb f.eks. oksetykkam eller oksebov og giv det en tur gennem kødhakkeren

  • Ca. 600 gram hakket oksekød 14-18 % fed. (eller endnu bedre hak selv dig oksekød, køb f.eks. oksetykkam eller oksebov og giv det en tur gennem kødhakkeren
  • 1 æg
  • Sennep (i dette tilfælde har jeg brugt denne peberods sennep
  • worcestershire sauce
  • Salt & Peber
  • Cayennepeber
  • Cheddar ost
  • Frissee salat
  • Mayo
  • Tomat dressing
  • Rødløg
  • Tomater
  • Hjemmelavet burgerboller – find en lækker opskrift her – Eller køb dem hvis du er for doven.

Sådan laver du lækre hjemmelavede burgere:

Bland oksekød med finthakket rødløg, æg, sennep og et stænk worcestershire sauce, salt og peber. Kødblandingen stilles i køleskabet i minimum 30 minutter, så smagen kan trænge godt ind.
Efter ca. 30 minutter tages kødet ud og formes til bøffer. Prøv at lave dem ensformige, og gerne med en højde på 2 centimeter.

Hjemmelavet burger bøffer

Læg dine formede bøffer ud på bagepapir og krydder med ekstra salt og peber og eventuelt lidt grill krydderi.

Bøfferne må gener ligge i 20 min før du skal stege dem.

Til dressing skal du bruge 2 spsk. mayonnaise og 2 spsk. Tomat dressing, lidt worcestershire sauce, salt og peber, og en knivspids cayenne peber for ekstra styrke.

Varm en pande godt op, og kom lidt neutral olie på panden. Når du kan mærke varmen fra panden og olien er godt varm, kommer du bøfferne på. Lad dem stege ca. 2-3 minutter, tilsæt en klat smør til panden, skru ned til middel varme og vend bøfferne. Placer et par skiver god cheddar ost ovenpå bøfferne, dæk panden med staniol papir, og lade bøfferne stege færdig i ca. 4-5 min. Tag bøfferne af panden, og lad dem hvile i 3-4 minutter. Rist dine burgerboller på en brødrister, så de bliver godt sprøde. Smør din hjemmelavede burger dressing på under og overbollen, placer salat i bunden, så bøf, tomat og rødløg og så er der lækker aftensmad.

Velbekomme.